Ny inkluderende legepark på Camp Courageous
I næsten 50 år har Camp Courageous skabt mindeværdige aktiviteter for deres besøgende gæster. For små to år siden kom Amy Kurth på ideen om at skabe en udendørs musikpark, hvor alle deres gæster kunne mødes og nyde hinandens samvær.
Camp Courageous er en feriepark for voksne og børn med varierende fysiske og psykiske lidelser. På området er der bla. en bowlingbane, indendørs swimmingpool og sjove aktiviteter omkring Todd-søen. Nu er der også kommet en flot og indbydende musiklegeplads, hvor man både kan træne sine fysiske evner og kognitive behov.
Amy ville gerne skabe et område hvor alle kunne mødes og dele musikken med hinanden. Efter at have snakket med Percussion Play, blev Amy overbevist om at det var vigtigt med forskellige instrumenter. Instrumenterne på pladsen er nøje udvalgt, så gæsterne fik en ny oplevelse hver gang de skulle prøve et nyt instrument. De valgte instrumenter der appellerer til det yngre publikum med en masse farver og mønstrer. Samt en række instrumenter, hvor tone og design passer godt til det ældre segment.
Instrumenterne Amy og Percussion Play blev enige om, var Cavatina med tilhørende Music Book. En Babel Drum Large, Papilio og Alto Diatonisk Freechimes. Der blev også plads til en Calypso Quatro Post og en Tembos Pentatonisk. Det var frivillige kræfter fra Monticello Rotary Club der installerede instrumenterne, så parkens gæster hurtigt kunne komme i gang med musikken.
Amy fik placeret instrumenterne midt i parken, så alle kunne se og prøve instrumenterne. ”De viser sig bestemt at være uimodståelige for vores gæster! Vi har mange mennesker med handicap, kroniske sygdomme eller andre særlige behov. De får alle en oplevelse af at deltage i den musikalske aktivitet.” – fortæller Amy og fortsætter ”Mange af vores gæster oplever udfordringer i hverdagen fordi de kan have svært ved at tilpasse sig. Når de ikke er i stand til at deltage med deres jævnaldrende, går de glip af de social sundhedsmæssige fordele, disse aktiviteter giver. Når de ser musikparken, bliver de betaget og begynder enten at spille på trommerne eller de andre instrumenter med køller. Dem der bruger kørestol kan nemt komme til alle instrumenterne og de nyder at kunne give den gas på samme niveau som alle de andre”.
På Camp Courageous har man aftalte aktiviteter på forskellige tidspunkter af dagen. Nogle gæster elsker at møde op til disse, hvor mange på samme tid skal lave noget sammen. Det har været en stor succes med instrumenterne, der hurtigt og nemt er blevet en naturlig del af parkens aktiviteter. Nogle ønsker dog at være mere alene når de skal afprøve instrumenterne. Her er instrumenterne rigtigt gode, fordi de ikke står i et lukket lokale. Når instrumenterne er placeret udendørs, kan gæsterne helt selv bestemme hvornår de ønsker at spille. Det er blevet tydeligt for personalet at gæsterne nyder at spille på instrumenterne. De terapeutiske og sansemæssige fordele kan mærkes lang tid efter aktiviteten er afsluttet.